Om Rødmose Foto

Mit mål er at fange det øjeblik, der fortæller historien, uanset om vi taler om min passion for naturbilleder eller billeder af mennesker.
Jeg har fotograferet i mange år, men især efter etablering af Rødmose Foto i 2008, er jeg kommet til at arbejde meget med fotografering af mennesker. Det har givet mig en spændende mulighed for at skabe billeder, der betyder noget for andre.

Netop det at fange øjeblikket, hvor smilet ikke kun er på læberne men samtidig i øjnene, er et vigtigt element i min fotografering – og dermed dit minde for livet. I den forbindelse er det derfor vigtigt for mig, at I får samtlige billedfiler efter en grovsortering for fejl, uskarphed, lukkede øjne mv. og i højste JPEG opløsning. Dermed har I muligheden for at vælge nøjagtig de billeder, der betyder mest for jer.

I anvender udelukkende professionelt udstyr af mærket Nikon.


Dataforordning

I forbindelse med fotografering vil jeg gerne anvende en række af billederne på min Hjemmeside, Instagram og Facebook – Dette vil dog kun ske efter individuel aftale og skriftlig accept. Samtidig skal jeg gøre opmærksom på, at hvis ikke andet aftales og mod skriftlig accept, gemmer jeg billederne fra hver fotosession i op til 10 år. Dette er en serviceydelse i tilfælde af, at I mister jeres billeder. Jeg vil således i de fleste tilfælde kunne genskabe dem. Hvis dette ikke ønskes, bliver billederne slettet senest en måned efter afslutning af opgaven. 
Mange hilsner John